
Vi har alle set bløde sjækler, øjesplejsninger i Dyneema tovværk, eller fald med dyneema kerne og øjesplejsninger.
De fleste af os kan lave en øjesplejsning og langsplejsning i et stykke treslået tovværk, men mange har ikke prøvet det tilsvarende med Dyneema tovværk.
Vi planlægger en aften hvor vi hver især kommer med et stykke tovværk, hvor der skal splejses et øje, laves en slid forstærkning eller tilsvarende.
Medbringe følgende til at udføre splejsningen. Splejse nåle, sadelmagernål og taklegarn, tape til at sikre enderne under takling, målebånd og spritpen etc.
Der vil være noget tovværk til dem der ikke har et projekt på deres båd.
Vi ses til en spændende aften.
Mange hilsner fra din sejlklub.